Kattens Rejse

Brækket ribben

Av! I lødags revnede jeg endnu engang et ribben ved at hoste. Der var ikke så meget at være i tvivl om, under et natligt hosteanfald fik jeg brat den velkendte, stikkende smerte i brystet.

Men pyt, efter at have brokket mig på facebook tænkte jeg ikke noget videre over det. Jeg havde jo prøvet det før, og selvom det er ømt og stikker kan man stadig de fleste ting. Jeg var med til at lave mad til 100 bryllupsgæster søndag og det gik fint.

Nej, det er åbenbart når man har fri det bliver farligt. Igår aftes, som jeg sad hyggeligt i Kurts sofa og småsnakkede mens jeg forhindrede kakaduen-med-adskillige-navne i at bide mig i næsen kom der et hosteanfald der gjorde mere ondt end de andre… Og det blev det så ved med 🙁

Idag humpede jeg i en adstadig gangart som en firsårig med skøre knogler ned til lægen som følte lidt på min brystkasse og sagde “Ja det er brækket her 2 cm fra brystbenet, det er derfor det gør så ondt”.

Så nu kan jeg ingenting 🙁 Jeg sidder helt stille i lænestolen og forsøger ikke at hoste. Når det mislykkes laver jeg nogle aldeles spændende ansigtsudtryk, de rare opioide piller jeg fik med hjem til trods.

Jeg frygter at juni bliver en laaang måned, og jeg har endda ellers ferie fra og med idag. Hvadsomhelst jeg gør med venstre arm gør ondt. At sætte, rejse mig eller ligge ned er omstændelige og ubehagelige projekter og alt der vejer ret meget mere end en kop the gør ondt at flytte. Og min vane med at række langt eller samle ting op fra gulvet med foden? Det kan ikke anbefales med brækket ribben.

Jeg har afmeldt pilates (øv, øv og dobbelt øv, jeg var ellers lige ved at blive stærk nok til at kunne nogle af de seje ting), jeg skal have fortalt Christoffer at jeg nok ikke kan komme til sommerlive med ham alligevel og der er blot på lørdag.

Det lykkes mig ikke at se det positive situationen, hvilket plejer at være en forudsætning for at jeg kan holde af verden.
Jeg kan kun se en masse ting jeg ikke kan og ikke ret mange realistiske muligheder for at tilbringe tiden andre steder end alene i lænestolen.

En kommentar

john valenty • Skrevet d. 05. June, 2012 siden

love it thanks

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *