Et hovede hviler i mit skød, ansigtet fjernt og åbent i søvnen. Håret flyder som en strøm af lys og honningstråler over mit bukseben og slynger sig ud over sofaens armlæn.
Benene er viklet sammen og hænger – løse i glemsel – ud over det andet.
Et andet livs stille varme mod mine lår – som når man holder en sovende kat eller et lille barn i armene. Roligt og dybt åndedræt, sindet er et andet sted mens kroppen hviler.
Med hånden der hviler på skulderen fornemmer jeg hjerteslaget under vejrtrækningen.
Tilstedeværelse.
Tillid.
No comment so far