Jeg er tør under den nye regnjakke (magisk, den er vandtæt!) men våde cowboybukser strammer om mine lår som et tykt lag hård hud en størrelse eller to for lille. Vandet drypper fra min næse og byens aftenlys glimter i dråberne mens det skumrer.
Efteråret er på vej. Idag er regnen endnu ikke kold, kun de vandafkølede øreflipper stikker frossent og varsler at ørevarmertiden er lige om hjørnet.
Mit sind vender sig til årstiden og jeg husker dengang i en teenagers perfekt melankolske efterår hvor regnen og tusmørket var mit domæne, sange indlysende musiske sandheder og paradigmet veldefineret med den spæde ungdoms inderlige overbevisning.
No comment so far