Det er en fryd når Fenja vil tale. Når hendes glæde, foragt, undren, frygt og styrke løber gennem mig og pibler frem på skrift.
Sidste weekend var der landsblot i Ålborg. På vej derop i Mors bil lignede vi præcis hvad vi er: fjollede rollespillere. Her set fra forsædet, Anders kører bil (jeg troede ellers hunde skulle have hovedet ud ad vinduet før de rullede tungen ud i vinden), Tobias formår at se velopdragen ud selvom han er halv og jeg ligner en der køresygt ønsker mig langt væk fra de sære mennesker 😉
Senere på eftermiddagen så vi mere almindelige ud som her hvor en lille flok af os nyder solskinnet inden offgamemødet.
Da varmen tog af åbnede vi blotet på en lille ø i en grøn og overbevokset forhenværende sandgrav. Sænket i forhold til det omkringliggende landskab var mørket fuldstændigt da først det faldt på. Det er længe siden jeg har set så mange stjerner 🙂
Efter det meste af aftenen at have holdt tand for tunge, lyttet og søgt at forstå som de der er yngre bør gøre havde Fenja adskillige ubesvarede spørgsmål der ville ud. Jeg glæder mig til at høre hvad hendes septældre svarer 🙂
No comment so far