Hvis det skal blive til “på trediedagen genopstanden” så skal jeg til at gøre noget ved det. Jeg har ligget brak siden helvedesmandag, med det hidtil groveste fastaval-jetlag, holdt fri fra Gyngen for at samle lidt kræfter igen, og nu er det allerede torsdag!
Og jeg er stadig slatten som en hængt kat. Hrmf – man er nok ikke 20 år længere. Eller også har jeg kanske bedrevet mere natteroderi den sidste uge end jeg ville have begivet mig ud i da jeg var yngre 😉
For en god Fastaval var det 🙂 Også en hektisk en. Da Allan og jeg mødtes på skolen onsdag eftermiddag var det til opdagelsen af at vores grossist ikke havde leveret som lovet – vi havde brød til 1200 sandwich og intet at komme i dem. Så årets Fastaval begyndte med at Per hastede fra arbejde og vi alle var en tur i Metro – så har jeg også været der. Og håber ikke at komme der igen foreløbig.
Jeg har bagt kager så det stod i alle retninger – og ryddet op bagefter, været med til at smøre godt 1000 sandwich, været igang ved de lave skolekøkkenborde (jeg er sikker på at Tranbjerg skole er bygge til pygmæbørn!) inden 7 og efter 19.
Jeg har spillet solidt, velkendt vampire i eftermiddagskulden og ‘Kvinden der var’, en spilleteknisk udfordrende (i hvert fald for os som ikke havde prøvet det før) fortælling om om tab og sorg den aften sneen faldt.
Jeg var kvindens elskerinde hvilket var vældig spændende. En rolle jeg ikke har prøvet før, omend hun personlighedsmæssigt endte med at minde lidt om min rolle fra Auto de Fé (også af Peter Fallesen) som jeg spillede sidste år. Det er sjovt at kunne opfinde og iscenesætte min rolle som farverig og udfarende når nu jeg tit i praksis selv er stille. Ha! 🙂
…Og apropos selviscenesættelse, eller måske snarere selvudforskning så fik jeg ved banketten søndag aften den uventede idé at kysse på en som hverken var min kæreste eller nære ven. (Ja, ja, jeg ved godt man bør klare den slags mens man er teenager, men dengang havde jeg travlt med andre ting, og havde desuden en kæreste.) Jeg gad nok vide hvad de omkringsiddende har ment, for jeg gjorde det vist grundigt – perfektionismen indskrænker sig ikke til mit arbejdsliv. Men igrunden er det vel min egen mening der er vigtigst, og jeg konkluderer om eksperimentet at omend det var fornøjeligt så er det mere givende at kysse et menneske jeg kender godt frem for en bekendts ydre – hvor tiltalende det ydre så ellers er. Sagen arkiveres under E for ‘Erfaringer’.
Jeg har hygget i køkkenet, gået med futsko i sneen, drukket alt for meget cola, sovet i nær-arktiske temperaturer (ganske som at være tilbage i Wellington) og været fornøjeligt – i hvert fald for mig – sarkastisk.
Jeg har siddet lunt i baren (lige ved barteltets varmluftsblæser er det eneste sted på Fastaval der er varmt) med køkkenfolket og deres hyggelige venner en lang og god lørdag aften. Drukket mig glad i cocktails og de andres shots og danset med mere eller mindre hele banden efter tur. Kemikeren som havde gået til dans var et hit – jeg kan ikke danse, men hvis min partner kan føre kan jeg godt følge nogenlunde behændigt med. Hvis min partner så kan føre behændigt bliver det ekstra godt.
– Det er lidt ligesom kenjutsu, kroppen og sindet skal være åbent for at mærke hvor den anden part er på vej hen og bevæge sig derefter i en korrekt timing, uden at man skal være nødt til at vide eller holde øje med hvad ens lemmer hver især foretager sig. Fægtning med rytme => dobbelt morskab 😀
No comment so far