Igår, som jeg dvask efter kenjutsu sad og så Bones (knogler, hurtige replikker, David Boreanaz og en kvindelig forsker = fin opskrift på krimi) havde jeg i en af TV3s mange og lange reklamepauser nær fået aftengrøden galt i halsen. De benytter sig af pausen til også at reklamere for kommende programmer, i dette tilfælde “Superskinny Me”, præsenteret som et program om nogle kvinder der vil tabe 5 tøjstørrelser på 5 uger, og ende i den størrelse 00 (altså 32) kvinder på den røde løber og diverse catwalks efterhånden helst skal have.
Der vises et par hurtige “appetitvækkende” klip fra programmet, det der bed sig mest fast i min hukommelse havde en læge bøjet over en mager krop med EKG-elektroder på, mens han forklarer at en af de største farer ved ekstreme vægttabsstrategier er død som følge af hjertesvigt.
Det var det hele. I det udpluk, mellem reklamer for Bilka, Robinson-ekspeditionen og resten af min krimi, lignede det en reklame for det der foregår i programmet. “Tab dig drastisk og få et bedre liv”. En brugsanvisning på at skaffe sig en spiseforstyrrelse så at sige.
Nu er jeg ellers ikke den der kan hidse mig så meget op over hvad TV3 og detslige vælger at vise af smuds, men her blev jeg nu mere end småforarget. Det er muligt at den almindelige befolkning ikke ved at det ikke tager meget mere end halvanden måned at pådrage sig semipermanent mental og fysisk skade ad den vej, men et eller andet sted i udførslen må der da have været en journalist der måtte erhverve sig noget baggrundsviden.
Jeg og min forargelse gik udmattede i seng (efter lige at have snuppet første bid af en hyggelig serie om en seriemorder der myrder dem politiet ikke får dømt) og her til morgen da jeg googlede programmet, i den tanke at skrive noget ætsende giftigt går det op for mig at det måske ikke er så fælt endda, og bestemt ingen reklame.
Når man kigger lidt nærmere end TV3s småvildledende reklamespots viser det sig at være en omvendt Supersize Me. Med to kvindelige britiske journalister i rollen som Michael Moore, og lægeovervågning af hvad der sker med dem når de haler sig selv igenmmen samme behandling som visse berømtheder siges at udsætte sig selv for. Måske ikke grund til forargelse alligevel? Mere oplysning end anoreksireklame, gudskelov!
Jeg fandt den ene journalists beretning om de 6 uger eksperimentet stod på. Interessant! Læs det. Vældig betryggende for en som mig at en pæn bid af de symptomer man får som spiseforstyrret induceres af sult – journalisten som ellers startede sund og rask beskriver en åh-så-genkendelig oplevelse i løbet af blot 5 uger. (Det er rart at overveje at jeg måske ikke er helt rablende vanvittig, men at sult i stedet forstærker min generelle småskørhed voldsomt 😉 )
Tegn på den er der ikke desto mindre masser af. Her er billedet fra journalistens beretning
Jeg foretrækker så absolut at se på den højre variant, både af hende og mig. Og som med de fleste andre æstetiske klassificeringer er det mig aldeles umuligt at forstå hvordan nogen kan mene noget andet.
…. Første del af programmet kommer torsdag aften klokken ni.
No comment so far