Kattens Rejse

Spredte observationer og diverse overvejelser

Første svømmetur i almindelig svømmehal længe. Jeg tænker jeg har taget nok på, men nix. En med min legemsvægt og højde kan svømme rundt regnet et kvarter før kulderystelserne bliver ubehagelige nok til at man må krybe ind i saunaen og ryste. Men jeg fik da svømmet ½ km, lidt har også ret 🙂

Det siges at en fejltagelse først er en fejltagelse når man begår den anden gang (og altså tydeligvis ikke har lært noget). Jeg ville sådan ønske min samvittighed ville erklære sig enig.

Det er udsøgt koldt at afrime tilsneede frysere, selvom de er små. Heldigvis kom Asger næstekærligt og hjalp – tak 🙂 Og hvor gør man så af rimen bagefter, hvis man gerne vil bruge sin køkkenvask til madlavningen?

Flere undersøgelser og samtaler på hospitalet venter i begyndelsen af næste uge. Tænk at det kan være så udmattende bare at være der. Husker jeg at sige at jeg sætter pris på at I tilbyder at være lime-mig-sammen-selskab bagefter? – Forunderligt at I gider blive ved – jeg tror jeg havde opgivet mig (men ikke jer!) for længst.

Min læge var glad og tilfreds med mig i dag – jeg har taget over et kg på siden sidste uge. Det føles sært sådan at måle mig selv vokse sidelæns – gad vide om det er anderledes for folk der er vokset op i hjem med badevægt?

Musik…? Jeg blev foreslået at siden jeg nu til stadighed ikke rigtig kan læse og udrette noget bogligt kunne det være en idé at bruge tiden på at øve mig i at spille på et instrument. Så jeg ikke går helt i stå mens mit hovede heles og kroppen kommer sig. Ikke at jeg har talent for den slags, men det behøver man måske heller ikke hvis det er for beskæftigelsesterapeutiske formål 😉 Men det eneste jeg nogensinde har spillet er klaver, og sådan et har jeg ikke (og heller ingen plads til, selv hvis jeg orkede at anskaffe et). Jødeharpe? Triangel? 😉 Brugbare ideer? Nogen der har et keyboard jeg må låne?

Jeg har lyst til at I skal komme på besøg. Min ork rækker ganske vist ikke så langt, og jeg har heller ikke fødselsdag før til efteråret, men det føles som om jeg burde have det snart. Måske man ældes af at være syg? Alternativt går man i barndom og det er fordi jeg er gave-ivrig jeg synes det skal være snart 😉 Min Mor tilbyder at jeg må gå amok i deres hus og have i uge 30 (der er længe til, hen i juli), hvis bare jeg husker at fodre katten, og derude er der masser af plads. Kan I lokkes til at komme forbi der?

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *