Alle gode ting slutter, ferier ingen undtagelse. Men jeg nåede da lige at klemme det sidste ud af den i weekenden, inden det her til morgen var tilbage til arbejdet.
Mit pålidelige indre ur, som ellers ikke er blevet pinget meget den sidste uge, vækkede mig troligt lidt efter halv seks med en drønende spændingshovedpine og en stadig-halvt-drømmende tanke om at nu var min medbeboer vist på vej i bad. Øjeblikket efter gik det op for mig at det måtte være naboens skridt jeg hørte, da jeg bor alene.
Efter i fredags at have set Superman (den er bedre en antaget, bestemt seværdig. Især de i starten særtforekommende grafiske effekter de har lavet på ham, så han ser lidt computergenereret og ikke helt menneskelig ud er et snedigt påfund. For han _er_ jo ikke noget menneske) dasede jeg rundt hos familien resten af weekenden.
Min flittige Mor var igang med at slibe og male vinduer – det så varmt ud set herinde fra det kølige køkken.
Det er betryggende at vide at man har en Mor med talent for den slags – jeg ved ikke hvad mit eventuelle stakkels fremtidige afkom skal gøre – mine praktiske evner begrænser sig til køkkendomænet.
Søndag morgen kom Daniel forbi med Chili, mens vi sad over morgenaviserne. (Det ville jo være for nemt hvis vi kunne enes om kun en avis, ikke 😉 ? )
Bagefter var der tid til at grave nye kartofler op og plukke lidt salat og årets første squash i Mors have inden jeg skulle ud at slås og hjem og spille japanerrollespil.
En tusmørkestund efter rollespillerne er gået, og det er sengetid. Leoparden har indtaget sin vante plads og venter utålmodigt.
Altimens lå et andet produkt af ferien (både min, men især Nis’) i spænd inde i stuen og tørrede efter at have været med mig i Astrupvig og blive rettet ud i spænd og pudse-aet. Her er som lovet et billede.
Den har Nis bedrevet i sin sommerferie. Til mig 🙂
No comment so far