Jeg har lige været ved tandlægen. Ikke just den fornøjeligste aktivitet, men jeg går alligevel sædvanligvis derfra i godt humør.
For min tandlæge giver service, venlighed og kvalitet i rigt mål. Ikke bare har han rare brune øjne og et hyggeligt ansigt med livets smilerynker, hans andre egenskaber er heller ikke at kimse ad.
Min holdning til ham må siges at have ændret sig noget fra jeg så ham første gang, da jeg var en to-tre år gammel og med min Mor til tandlæge.
Hun er sådan en der nemt besvimer hvis hun ser blod, og har derudover nogle lidt medtagne tænder, så hun har nok været lidt nervøs, hvad jeg muligvis har fornemmet. Ved den lejlighed fortalte jeg i hvert fald på det bestemteste Hr. Bloch at han ikke måtte gøre min Mor noget! Jeg kan ikke huske meget andet end at sidde i hans lave vindueskarm og se min Mor i stolen og så naturligvis den fantastiske sofa i mørkt, udskåret træ han har stående i sit venteværelse. Den ser ud som om den har stået der siden klinikken var hans fars (tidligere Bedstes tandlæge, vi har skam frekventeret Bloch’erne i generationer 😉 ) og det har den såmænd nok også. Den er snirklet og magisk, med farverigt gammeldags betræk og en aura lidt som garderobeskabet fra Narniabøgerne.
Siden da er vi nu kommet fint overens, tandlægen og jeg. Selvom jeg må tilstå ikke just at være en begejstret tandlægegænger (det sørgede skoletandlægen grundigt for – folk som siger “det kommer ikke til at gøre ondt” og det så gør ondt mister man ret kvikt tilliden til) er det ikke nær så slemt hos Aage. Han siger tingene som de er, og roder ikke hvis det ikke er nødvendigt.
Eksempelvis min hule tand, som skoletandlægen ville bore ud og plombere. Jeg protesterede og fik min vilje, og nu, 14 år efter lever den uplomberet i bedste velgående, uden at min tandlæge endnu har villet bore i den. … Hvilket bringer mig til endnu et eksempel på den gode service: Samme tand bliver med et par års mellemrum røntgenfotograferet, så vi er sikre på der ikke er flyttet slemme ting ind i den. Ikke denne gang dog – “Vi venter til næste gang, så kan du få tilskud.” :-)! Ganske vist er jeg ikke længere en fattig studerende, men siden det nu ikke _er_ nødvendigt at det gøres hvert år, er det da nydeligt at han tilpasser det til intervaller der er økonomisk gunstige.
Nej, for så vidt at det kan være en fornøjelse at gå til tandlæge er det det bestemt hos min. Han har altid tid til at spørge og snakke, og han forklarer gerne hvad han laver og svarer på mine dumme spørgsmål. (I ved, dem i stil med: Hvorfor er tandkødet mere ømt i overmunden? Det viser sig der faktisk er en god forklaring.)
Det er dejligt når man slet ikke har noget at udsætte. Tak 🙂
No comment so far