Kattens Rejse

Forkerte klæ’r

I dag går folk sammenbidte, misbilligende og rundskuldrede gennem byens gader. De skutter sig i deres våde bukser, taljekorte dynejakker og åbentstående (jep, den er god nok) striktrøjer. Og det kan jeg godt forstå, for der faldt sne i nat, en tynd våd omgang som tilsyneladende fik den lokale fugl til at gå helt i siksak

Siden i morges har det regnet – der står 10 cm vand uden for vores kælderdør med et tykt somebody else’s problem-field omkring det – og det er vandkoldt, vådt og blæsende.
Så det undrer mig ikke at de skutter sig.

Men inde i min regntøjskokon er der ikke for koldt og mine fødder i gummistøvlerne er varme og tørre som jeg vandrer over til Aldi efter gær og smør til Hot Cross Buns til aftenens gæster. Det er jo snart påske, og for et år siden var jeg i New Zealand. Hvis de bliver gode og som jeg husker dem – lige nu står de lunt her ved varmerøret ved siden af mig og hæver – kommer der snart en opskrift.

Men til trods for udsigten til bagværk, rollespil og gåtur i regnvejret tør jeg næsten ikke smile derude blandt de frysende og utilfredse søndagsvandrere. Er det kun min Mor der videregav det guddommeligt inspirerede guldkorn at når det regner sidelæns er det ofte mere komfortabelt at være udendørs ifald man ifører sig vandskyende overtøj?

Men måske er de for imagebevidste til at lade sig se på offentlig vej i regntøj, eller bare i overtøj der dækker. De går glip af noget gør de, regnvejrsgåture kan være så dejlige. Og om ikke andet går de med al den invasivt projicerede mukken glip af at se mig smile.

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *