Så er jeg her igen.
Efter en lang tur der begyndte med en meget tidlig morgenmad med min morgenduelige Mor er jeg igen på den anden side af Atlanten, tilbage i Ithaca.
Det er så småt begyndt at være tradition at min Far kører mig til lufthavnen og sender mig afsted når jeg er på vej spændende steder hen, og igår var ingen undtagelse. Her er han I Tirstrup 6:20 med morgenmaden.
Selvom jeg som regel foretrækker et gangsæde når jeg flyver var jeg på den første strækning fra Århus til Bruxelles så heldig at få et sæde der samtidig var vinduesplads.
Efter at være landet I Chicago og skulle igennem Immigrations oppdagede jeg til min glæde at jeg nu er tilbage i landet hvor folk smiler når du smiler til dem, hvor det meste bureaukrati går betydeligt nemmere hvis bare du har et venligt ord og et smil til vedkommende der ekspederer dig.
Nydeligt illustreret af den franske dame I køen ved siden af min. Hun brokkede sig slemt over at skulle vente og rendte frem og tilbage. De var ikke videre rare og bestemt ikke milde i tonen over for hende. Hvorimod ham der ekspederede mig var flink og latino, havde jeg-er-fashionabelt-ubarberet 3-dages skægstubbe og spurgte mig om jeg altid smiler så meget.
Her er jeg så nu, dasende i hængekøjen i Kamals have med et glittet blad og et tæppe mens han er på universitetet.
No comment so far