Først, på afstand: Roppongi Tower, midt i komplekset. Glas og stål og slet ikke gråt.

Senere gennen kølige gule arkader af groft tilhuggede sten – en nærmest egyptisk fornemmelse – og med grønt i mange hjørner. Butikker og restauranter ligger ikke tæt som normalt, men spredt så man nærmest skal lede efter dem i de lange korridorer.
Mohri-haven – stier, rislende vand bænke med frokostspisere, en bid af komplekset i baggrunden.

I haven også skulpturen “Reversed Double Helix”

Bag haven ud mod nordtårnet en skummel kødæder.

I kompleksets mave en scene med typisk japansk pop, hvide plastikpalmer og playback.

Broer, mezzaniner og utvivlsomt ubetalelige lejligheder.

Ugens quiz: Hvor mange mælkeprodukter i nedenstående?

Svaret: Ingen. Billedet er fra min lørdag-eftermiddags-selvforkælelesessnack på en cafe der udelukkende serverer tofuprodukter som denne overmåde lækre isdessert. Mmmmmm 🙂
På stationen en overraskende bid 30erstil.

Og en lang-lukketidsghoul.

Nydelige unge japanere i yukata (antageligvis i anledning af Obon).

Og slutteligen på vej hjem noget jeg længe har villet have et billede af. I Japan er noget ofte smart når det er på engelsk – uanset meningen og korrektheden af grammatikken. Jeg tror eksempelvis ikke der er mange andre steder i verden et mærke som dette

“Naive Lady” (Køkkenrulle, toiletpapir, hygiejnebind, papirlommetørklæder m.m.) ville have stor succes.

Rejser • Skrevet d. 14. August, 2005 • Ingen kommentarer endnu