Kattens Rejse

Grill hos Professoren

Efter turen rundt i Kamakura drog vi til Kugahara, området hvor Professoren bor. Det er tidligere sommerhusområde med lavt byggeri og ligger tæt ved stranden. På en varm, varm dag som denne var der masser af folk der var nede for at udnytte havbrisen.

De andre studerende i Watanabe-laboratoriet er alle af hankøn, og stemningen på stranden var derfor som forventet noget testosteronfjollet. Her har Makino-san lige være på maven i sandet efter nogen udfordrede ham til at lave armbøjninger og satte sig på hans ryg mens han lavede dem. Ved siden af ham Kondo, en spasmager (med et brugbart engelsk endda).

Han benytte straks chancen for at skrive “baka” (fjols, idiot) i sandet på Makino-sans ryg.

Det gik ikke af, heller ikke efter en tur i bølgerne.
Da klokken nærmede sig 16 og spisningen skulle begynde vendte vi tilbage til Professorens hus. I mellemtiden havde indfundet sig diverse af hans tidligere studerende medsamt koner og børn. Det var en sært formel-og-alligevel-ikke stemning – en del undertoner af “vores sensei har inviteret os til grillaften, så nu må vi sørge for at have det hyggeligt”.
Her er en del af gruppen under spisningen – professoren i baggrunden ved grillen.

Og her rygelokalet.

Makino-san (med armen oppe) denne gang uden sand.
Slutteligt kan det bemærkes at Kondo er en legeonkel af rang 🙂

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *