Blot at skrive de to ord fortæller mig helt ind til marven, ind til den dybestliggende lille synaps i min hjerne at her kommer en begyndelse – nu går jeg igang med at lære noget nyt. Den Pavlovske reaktion er et lille halvsmil om min mund og en knugen i maven. Forventningens glæde og frygten for det ukendte.
Hej Verden!
Efter således at have æret traditionen og de allestedsnærværende programmeringens guder kan jeg nu tage fat på mit forehavende i håbet om at godt begyndt er halvt fuldendt.
Det er min hensigt at der på disse sider skal forme sig en beretning om min rejse. Her vil jeg skrive om hvad jeg oplever på min (forhåbentlig sælsomme) tur gennem Langbortistan, vise billeder af de steder jeg besøger, og måske også af de mennesker jeg møder.
Siderne er både til mig og til jer. Noget af det jeg skriver vil være interessant at læse, andet vil kun være relevant for mig. Jeg vil i éen wyldinspireret pærevælling fortælle hvad der hænder mig, hvad jeg lærer og hvordan jeg har det. En del vil være personligt (læs: dødkedsommeligt for alle andre end undertegnede), en del vil være officielt og en del vil være specifikt til nogle af jer. Det hele vil jeg skrive her.
I er selvfølgelig altid velkomne til at kommentere hvad jeg skriver – eller til at sende mig en mail hvis tanken om at andre ser jeres guldkorn og stavefejl fylder jer med rædsel.
En parentes om sprogbrug: Jeg vil naturligvis ærbødigt konsultere Dansk Sprognævns bud, og ikke tankeløst kaste misdannede udsagn i jeres åsyn, men forbeholder mig retten til at ignorere retskrivningsordbogen når dens indhold konflikter med min æstetiske sans.
Undtaget herfor er mine kommaer – de er der hvor min forkvaklede hjerne foretrækker at placere dem, ikke ud fra bevidste valg, men grundet manglende færdigheder. Jeg ved godt at det på det punkt er mig der kommer til kort, men I må bære over med mig – eller vælge at læse en anden side hvis det bliver jer for slemt.
No comment so far